Hvad er kropsterapi?
Kropsterapi kan bla. bruges til
Stress
Angst
Sorg
Uro og tankemylder
Udbrændthed
Spiseforstyrrelse
Hovedpine/ Migræne
Nakke, skulder og lændsmerter
Gigt
Tennisalbue
Fordøjelsesproblemer
Hvad er kropsterapi?
En Totum-behandling er en kropslig behandling, der tager udgangspunkt i et holistisk syn på kroppen og mennesket.
Din krop bærer præg af, hvordan du har levet dit liv.
Din psykiske tilstand påvirker din krop, og din fysiske tilstand påvirker omvendt dine følelser, tanker og sindsstemninger.
Alt hvad vi oplever, mærker og føler i løbet af vores liv sætter et aftryk i vores krop.
Både store og små ting. Akutte voldsomme oplevelser, såvel som pres, stress, belastning over kortere eller længere tid, opfattes af vores nervesystem som en fare.
Når vi som mennesker har en oplevelse, som nervesystemet på en eller anden måde syntes det kan genkende som en fare, så råber det op i form af uro, stress og pres.
Og det er her hvor kropsterapi er et stærkt værktøj.
Kroppen styrkes til at kunne restituere og dermed helbrede sig selv. Behandlingen er medicinfri, foregår på en briks og kræver ikke nødvendigvis lange forløb med genoptræning eller psykologisk samtale.
Behandlingen anses for at være en komplementærbehandling til det etablerede sundhedssystem på linje med fysioterapeuter, osteopater og kiropraktor.
Metoderne er en kombination af dybdegående massage, akupressur, aktivering af lymfesystemet, beroligelse af nervesystemet, zoneterapi og lettere ledfrigørelse.